Efter at have boet 10 år på Bornholm, den lille ø i indsejlingen til Østersøen, er vi tilbage og bor igen på Sjælland, en ny rejse, nye eventyr.
Der er sket meget i løbet af de sidste par år, som altid i vores lille 2-personers kunstkollektivs historie. Den største konsekvens af Corvid nedlukningen for os, var nødvendigheden af at afslutte lejemålet af vores studie i Schleppegrellsgade på Nørrebro, København.
Kort efter tog Amandas helbred en dårlig drejning i en grad der gjorde det klart for os begge, at den bedste vej frem var at flytte tættere på familie og venner.
Så det vi gjorde; satte vores hus til salg, mens noget af den nærmeste familier sørgede for, at vi kunne flytte med det samme til en ny bolig efter eget valg. Så nu er vi tilbage på Danmarks største ø.
Det nye hus har et perfekt ventileret indeklima og masser af plads, både til et ordentligt atelier til alle vores maler- og tegnebehov og nogle af de workshops, vi har på tegnebrættet for de kommende år.
For anden gang siden 2009 tatoverede jeg i andres studier, i stedet for at være herre i eget hus. Efter at have afprøvet nogle muligheder, endte jeg med at beslutte mig for udelukkende at tatovere fra Majsen Tattoo & Art, den nye super hyggelige studie åbnet af Maj, vores tidligere partner i det gamle studie. Det viste sig at føles rigtig rart at slippe for de bekymringer, der kan følge med at være butiksejer, og nu bare kunne fokusere på kunderne og opgaven, mens jeg nyder det gode selskab med mine fantastiske kolleger i et hyggelig og kreativt miljø.
Dette har også givet mig overskud af energi til at tage hul på at tackle internettet igen, startende med denne nye hjemmeside. Denne gang vil jeg dog ikke gøre det alene og kunne fokusere mest på designet. Vi fik lidt hjælp til at skrive nogle af de afsnit, der beskriver forskellige ting, inklusiv bios osv. og Jakob, vores ekstraordinære webmaster, håndterede selve den grundlæggende opsætning.
Derfor kan jeg fokusere på de ting, der interesserer mig; vise Amandas kunstværker og de bøger hun binder, sammen med en række af alt hvad jeg laver, både i Twilight Art Studios nye atelier og Majs hyggelige tatoveringsstudie. Desuden håber jeg at få skrevet nogle artikler, nyheder, sneak peaks og andre ting til denne blog.
Vi håber, at du vil nyde siden! Tøv ikke med at bruge kontaktformularen, hvis der opstår spørgsmål af nogen art.
/Iver 🙂